Heim arrow Til frˇ­leiks arrow Hilmar Foss segir frß
Saga fÚlagsins
Spurt og svara­ um ■ř­ingar
Hilmar Foss segir frß
Tengt efni ß vefnum
Podcasting og tungumßlakunnßtta - Philip Vogler
Ůř­ingarminni/TM Problems
L÷ggiltur dˇmt˙lkur og skjala■ř­andi Ý 57 ßr   Prenta  Senda 
á

┴ri­ 1947 hlutum vi­ ١rarinn heitinn Jˇnsson (1909-1986) l÷ggildingu "til ■ess a­ vera dˇmt˙lkar og skjala■ř­endur ˙r og ß ensku" eins og segir Ý skipunarskj÷lum. ١rarinn haf­i starfa­ hÚr Ý Landsbankanum og sÝ­ar Ý b÷nkum Ý Kaupmannah÷fn og Lund˙num, en loks veri­ yfirma­ur Ý breska landhernum ß ßrum heimsstyrjaldarinnar sÝ­ari og hloti­ majˇrstign.

Hann kenndi sÝ­an um 30 ßra skei­ ensku, d÷nsku og vi­skiptafrŠ­i Ý Střrimannaskˇlanum Ý ReykjavÝk jafnframt ■vÝ a­ annast skjala■ř­ingar. Vi­ rßkum um hrÝ­ saman skrifstofu Ý upphafi, en ljˇst var­ a­ skjˇlstŠ­ingum lÝka­i ekki fyllilega ■a­ sem ■eir k÷llu­u samkrull og skiptum vi­ ■vÝ li­i, en h÷f­um mj÷g nßna samvinnu Ý nŠr fjˇra ßratugi e­a ■ar til hann lÚt af st÷rfum og lÚst sk÷mmu sÝ­ar.

Erfitt var a­ b˙a sig undir starfi­ og litlar lei­beiningar a­ fß, en vi­ nutum bß­ir ßgŠtraráa­sto­ar prˇfnefndarmannanna Boga Ëlafssonar og Bj÷rns Bjarnasonar, svo og Bjarna Gu­mundssonar bla­afulltr˙a, en allir voru ■eir hinir ßgŠtustu enskumenn og ■ř­endur. Einnig fengum vi­ fj÷ldann allan af sjˇrÚttarmßlum lßna­an hjß Einari Arnalds ■ßverandi borgardˇmara, en ■ß var starfandi vi­ embŠtti hans sjˇ- og verslunardˇmur ReykjavÝkur og sjˇrÚttarmßl ofarlega ß baugi.

Minnist Úg ■ess sÚrstaklega er sÝld veiddist hÚr Ý Kollafir­i og grennd Ý svo miklu magni a­ aka var­ til geymslu ß knattspyrnuv÷llum og vÝ­ar, en leigja erlend flutningaskip til a­ flytja sÝldina Ý brŠ­slu nor­anlands og austan. Skipin voru ekki sÚrb˙in fyrir ■essa hŠttulegu farma, sem ßttu til a­ kastast til Ý lestum svo skipin fengu ß sig slagsÝ­u og ■urftu a­sto­ til a­ geta leita­ vars og hafna. Einnig var miki­ um str÷nd og sjˇska­a ß ■essum ßrum.

Annar snar ■ßttur Ý starfi okkar fyrstu ßrin eftir heimsstyrj÷ldina sÝ­ari var a­ annast erlendar brÚfaskriftir fyrir innflytjendur og a­ra vi­skiptaa­ila. Um ■etta leyti hˇfust flugsamg÷ngur vi­ ˙tl÷nd og var Ý upphafi flogi­ utan ß ■ri­judagsmorgnum. Var ■ß ÷rtr÷­ verkbei­enda ß mßnud÷gum, sem brßtt nefndust BotnÝudagar eftir pˇstskipinu gamla Ý Danmerkursiglingunum. Mj÷g drˇ ˙r brÚfaskrifta■jˇnustunni ■egar kaupmenn og a­rir tˇku a­ fer­ast utan, sÝ­an kom almennt talsamband, telex og loks telefax og t÷lvupˇstur og mß segjaá a­ ■essi ■jˇnusta heyri s÷gunni til, utan ■a­ er um sÚrst÷k vandamßl og samningu flˇkinna or­sendinga er a­ rŠ­a. Miki­ var Ý upphafi ■essa starfsferils okkar ١rarins um ■ř­ingar prˇfskÝrteina og allskyns vottor­a, sem ekki voru til ß erlendum tungumßlum. Var ■ß venja a­ reikna nemendum vŠg gj÷ld, enda lÝti­ um styrki og nßmslßn Ý ■ß daga.

SÚrstaklega ber a­ geta um rÚttarh÷ld vegna fiskvei­ilagabrota, sem voru mj÷g tÝ­ og ■vÝ miki­ um dˇmt˙lkun og ■ř­ingar mßlsskjala ß ■vÝ svi­i. Írl÷g h÷gu­u ■vÝ ■annig a­ Úg var jafnan kvaddur til dˇmt˙lksstarfa Ý ■essum mßlum af dˇmsmßlarß­uneytinu eftir a­ SnŠbj÷rn heitinn Jˇnsson hŠtti st÷rfum, en sÝ­ar af embŠtti saksˇknara. Oftast var rÚtta­ ˙ti ß landi, a­allega ß Austfj÷r­um og Vestfj÷r­um. Ůanga­ ■urfti a­ fara fyrirvaralaust Ý flřti og starfsa­stŠ­ur voru Šri­ misjafnar og jafnvel frumstŠ­ar. Var ■ß oft noti­ gestrisni um bor­ Ý var­skipum og fengin heimfer­ me­ ■eim, enda samg÷ngur ˇtryggar. Erfitt gat veri­ a­ t˙lka vi­st÷­ulaust, stundum d÷gum saman og fram ß nˇtt ■egar um flˇkin siglingafrŠ­ileg meint brot var a­ rŠ­a. Starfi­ lřjandi og ÷r­ugt vi­ureignar. ١rarinn anna­ist yfirleitt skriflegar ■ř­ingar mßlsskjala fyrir umbo­smenn erlendra togaraeigenda. Mßlaferli ■essarar tegundar l÷g­ust ni­ur um mi­jan ßttunda ßratuginn me­ vi­urkenningu ß ˙tfŠrslu fiskvei­il÷gs÷gunnar.

Snemma ß sj÷unda ßratugnum fˇr mj÷g a­ bera ß mßlefnum var­andi virkjanir og stˇri­juߊtlanir. Bßru ■ar hŠst samningaumleitanir vi­ erlenda a­ila um lßnt÷kur og hvers kyns ßform ß stˇri­jusvi­i. Ůa­ er ˇhŠtt a­ segja lauslega frß ■essum st÷rfum l÷ngu li­inna tÝma, en aldrei mß greina frß einst÷kum mßlefnum, sem um er fjalla­.

Fj÷lmargir skjala■ř­endur og dˇmt˙lkar hafa stunda­ tungumßlakennslu og ■annig kenndi Úg starfsfˇlki Shell-fÚlagsins ensku reglulega 1951-56 og Ý L÷gregluskˇla rÝkisins 1969-89. Ůß hefi Úg ß starfsferlinum sˇtt fj÷lda nßmskei­a og rß­stefna ß tungumßlasvi­i Ý London og Oxford og er fÚlagi Ý samt÷kum ■ř­enda Ý Bretlandi.

Eins og kunnugt er vinna l÷ggiltir skjala■ř­endur og dˇmt˙lkar flest sÝn st÷rf Ý keyrr■ey, enda venjulega um tr˙na­armßl a­ rŠ­a og engu uppljˇstra­. Er ■vÝ lÝtt um st÷rf ■essi fjalla­, sem unnin eru fyrir dˇmstˇla, stjˇrnv÷ld, stofnanir, fyrirtŠki og einstaklinga, innlenda og erlenda.

Miki­ er um ■ř­ingar dˇmskjala var­andi skipakaup og s÷lur, sifjamßl, leigumßla og samninga, svo og skjala um erlendan mßlflutning og l÷ggj÷f. En flest er ■etta huli­ ■agnarheiti skjala■ř­enda og dˇmt˙lka.

╔g hefi n˙ veri­ starfandi skjala■ř­andi og dˇmt˙lkur Ý ReykjavÝk og af og til Ý Lund˙num um 57 ßra skei­ og lengi framan af eini atvinnuma­urinn ß ■vÝ svi­i hÚr ß landi. ┴­ur haf­i Úg starfa­ vi­ ■ř­ingar og erlendar brÚfaskriftir Ý Lund˙num og hÚr heima Ý sj÷ ßr og ■ar ß­ur sem lei­s÷guma­ur og t˙lkur a­ sumarlagi.

Verkefnin hafa veri­ margvÝsleg og ßhugaver­, en efst er mÚr Ý huga ■akklŠti til samstarfsmanna lÝfs og li­inna fyrir vi­mˇt og vinßttu, sem Úg mun jafnan minnast. Ber ■ar hŠst eini h˙sbˇndi minn ß starfsŠvinni PÚtur Benediktsson sendiherra, bankastjˇri og al■ingisma­ur. Bjarni Gu­mundsson bla­afulltr˙i og ■˙sund■jalasmi­ur oft nefndur linguistinn, hŠstarrÚttarl÷gmennirnir Einar Baldvin Gu­mundsson, Sveinbj÷rn Jˇnsson, Kristjßn Gu­laugsson, Magn˙s Thorlacius, ┴g˙st Fjeldsted og margir fleiri, Valdimar Stefßnsson, sakadˇmari og saksˇknari, Loftur Bjarnason ˙tger­arma­ur, sem kom reglulega ß skrifstofu mÝna um aldarfjˇr­ungs skei­, Sveinn Benediktsson framkvŠmdastjˇri, HallgrÝmur Fr. HallgrÝmsson forstjˇri, ═slandsvinurinn og dřravinurinn Mark Watson, margir ßgŠti breskir sendiherrar hÚr ß landi, auk fj÷lmargra annarra mektarmanna, sem haft var langvarandi samband vi­. Ůa­ er margs a­ minnast, en flest af ■vÝ liggur Ý Švarandi ■agnargildi.

Ekki mß gleyma a­ geta um ■ˇ nokkrar breskar konur, sem hÚr hafa starfa­ hjß mÚr og ÷­rum og ■ß a­allega sem hra­ritarar ß­ur en t÷lvu÷ldin hˇfst. Hafa nokkrar ■eirra sest a­ hÚr ß landi, stofna­ heimili og starfa enn. Mß ■ar helst nefna snillingana Judith Ann Hampshire og Molly Clark Jˇnsson, h˙smŠ­ur Ý Gar­abŠ og ReykjavÝk, sem giftar eru Ýslenskum ßgŠtism÷nnum. Kunnßtta ■eirra og leikni var og er me­ fßdŠmum og hafa ■Šr lÚtt ■ř­endum m÷g st÷rf.

RÚtt er a­ geta ■ess Ý lokin a­ svo mj÷g sem ritvinnslutŠkni hefur fari­ fram ß framangreindu tÝmabili hefur vÝ­a gŠtt sorglegrar afturfarar a­ ■vÝ er var­ar mannleg samskipti og vi­skiptasi­fer­i. Taumlaus harka hefur fŠrst Ý vi­skipi og tillitssemi vÝ­a horfi­, en fÚgrŠ­gi og heimtufrekja aukist ßsamt ey­slusemi og ˇrß­vendni. ┴­ur fyrr komu menn kurteisir og vir­ulegir til a­ ˇska eftir ■jˇnustu, rŠ­a vi­komandi mßlefni og veita upplřsingar. Voru ■etta jafnan auf˙sugestir og hlaust af vinßtta margra. N˙ til dags er oft illa undirb˙num verkefnum kasta­ fram ßn skřringa Ý t÷lvupˇsti me­ heimtingu um hra­a afgrei­slu. Sem betur fer eru undantekningar frß ■essu, en ekki ■arf nema lesa dagbl÷­ n˙tÝmans til a­ sjß hversu mj÷g textager­ og prˇfarkalestri hefur fari­ aftur. Vonast er til ■ess a­ l÷ggiltir dˇmt˙lkar og skjala■ř­endur stu­li a­ bŠttum vi­skiptahßttum og framf÷rum ß svi­i ritvinnslu og skjalager­ar.

Hilmar Foss, maÝ 2004


├Łtarleg leit Hafa samband Tilbo├░ til f├ęlagsmanna Augl├Żsing
L÷ggiltir skjala■ř­endur - L÷ggiltir dˇmt˙lkar - L÷ggiltur skjala■ř­andi - L÷ggiltur dˇmt˙lkur - Skjala■ř­andi - Dˇmt˙lkur - T˙lkur - Ůř­andi - Ůř­endur - T˙lkar
FÚlag l÷ggiltra dˇmt˙lka og skjala■ř­enda | www.flds.is | flds@flds.is | Netvistun - HeimasÝ­uger­, hugb˙na­arlausnir og h÷nnun